Klubnyheder

3. divison Damer - lokalbrag og nerver

19. marts 2019, 00.50

Søndag eftermiddag lagde Frederiksborg centret gulv til et lokalbrag imellem Hillerød og THH.

For vores vedkommende havde kampen lige lidt ekstra på spil end kun lokalopgør. Vi ligger stadig i toppen og enhver fejl kan koste point og i sidste ende drømmen om 2. division i næste sæson.

Efter ca. 15 min. står den 5-5, og vi kunne slet ikke få gang i vores angrebsspil. Vi får skiftet ud i bagkæden og det skulle vise sig blive en succes. 13-9 til THH ved pausen. Et resultat vi sagtens kunne være tilfredse med.

2. halvleg startede rigtig skidt, der blev brændt for meget, og Hillerød fik lagt pres på vores forsvar i deres kontrafase. Vi fik byttet lidt rundt og fik stabiliseret forsvaret. I angrebet fik vi igen styr på tingene og fik lagt mere og mere afstand til Hillerød, som dog hele tiden pressede os.

Til sidst i kampen forsøgte Hillerød sig med et offensivt forsvar, men heldigvis var vi klar på netop dette modtræk.

Kampen endte med en fortjent sejr på 28-24, og vi er nu klar på endnu et brag af en håndboldkamp på onsdag ude mod Amager.

Kampen spilles i Sundbyøster idrætsanlæg kl. 20.15.

En sejr der, og så er vi klar til minimum at skulle spille om oprykning til 2. division.

Pigerne og hele trænerteamet håber derfor på rigtig mange THH supportere på Amager på onsdag – håber mange af jer vil tage turen derud og hjælpe pigerne til en sejr.

 

Klubnyheder