| THHs hold - senior og motion |
|
|
| Tirsdag, 16 September 2008 02:00 | |||
|
Mange forbinder Team Helsinge med elite via vores herreligahold, som nu spiller i regi af Nordsjælland Håndbold – et samarbejde med Hillerød HK. Dette samarbejdet omfatter både dame og herre elite samt junior og ynglinge årgangene for piger og drenge. For yderligere info klik her. Team Helsinge er imidlertid også en af de klubber på Sjælland, der har flest senior og motionshold. I hele Ramløse/Helsinge området er der en lang tradition for at nyde håndboldsporten uanset hvilket niveau håndbolden spilles på – og det skulle give muligheder for at øge aktiviteten. Vi vil derfor forsøge at skabe lidt mere interesse for den fantastiske sport som håndbold er for alle - med god kombination af fysik og tekniske færdigheder. Samtidig er det en holdsport, hvor man virkelig har brug for hinanden både i forsvar og angreb.
Og håndbold er kanon motion. Du får rørt hele kroppen, når du spiller. Al forskning viser, at de hurtige spurter frem og tilbage er bedre end mange sure regnfulde timer i skoven – og så regner det aldrig i hallen THH senior og motion har plads til endnu flere spillere - uanset om du bare kender spillet fra tilskuer siden – eller har været en talentfuld eller habil ungdomsspiller – så er der plads til dig så vores bredde kan blive endnu bredere.
Du kan klikke dig ind på de enkelte holds sider, og læse lidt mere om holdene, og hvem du skal kontakte, hvis du gerne vil i gang. Vi glæder os til at se dig.
|
| hold senior og motion | ||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
THHs hold - senior og motion


