| U10 pigernes tur til Lund |
|
|
| Søndag, 03 Januar 2010 13:07 | |||
|
Træner Mette Lange har skrevet nedenstående stykke om U10 pigernes tur til Lund: Vi forlod alle Helsinge hallen onsdag d. 26/12 kl. 15, hvor vi med højt humør kørte mod Lund. Turen startede med sejlturen med Scandlines over Helsingør-Helsingborg, hvor alle fulgtes ad, passede på hinanden og hjalp hinanden, og det fortsatte hele turen igennem :-)
Kl. ca. 17.30 ankom vi til Fågelskolen, som ligger ca. 2, 5 km udenfor Lund centrum. Her blev vi sammen med de øvrige 5 THH hold indkvarteret i en stor gymnastik-sal. U10 piger og drenge kom til at ligge på hver sin side i hallen i den ene ende, hvilket gjorde at vi lidt tidligere end de større spillere kunne gå til ro hver aften. Vi valgte at tage til åbnings-ceromonien i den store Arena om aftenenen, så pigerne kunne få en fornemmelse af hvor stort et stævne de var med i. Flag fra hvert land blev bla. båret ind --- 14 lande i alt, over 1500 kampe og mere end 10.000 deltagere. Det er ret imponerende.
Allerede næste morgen kl. 06.30 startede første dag. Alle skulle i kamptøjet og træningsdragterne, og gå de 2,5 km til madstedet på Polhemskolan i byen, efter morgenmad var det igen afsted til fods yderlige 2, 5 km til Eos-Hallen, hvor vi skulle spille de første 2 kampe.
Alle kræfter var dog ikke brugt, I spillede som en drøm. To sejre over svenske H43 - 13 - 4 og Sävehof 3 med 15 -7 --- Janne havde imellem kampene sørget for frugt, så alle kunne holde sig friske, og efter kampen var der forældre nok tilstede, så vi kunne blive kørt til madstedet.
Efter pasta og kötbollar stod den på hygge hjemme på skolen, og så afsted med lokalbussen for at heppe på U10 drengene. Tilbage til aftensmad med bus, og videre hjem og aftenspille med de øvrige hold samt hygge.
I faldt fint i søvn allesammen ved 23-tiden, det havde været en god, men lang første dag.
Næste morgen havde vi ikke så travlt, da vi først havde kampe om eftermiddagen. Så vi stod op kl. 07.30, for at tage til morgenmad. Derefter besluttede vi os for en svømmehaltur. Hvor alle fik prøvet rutsjebane og boblebad samt en dejlig varm saune --- skønt :-)
Dagens store udfordring var mødet med FIF -- men det gik ok, vi tabte kun 16 - 4 ... og FIF synes I var så søde, at de heppede alt hvad de kunne i vores næste kamp mod Lugi, hvor vi også vandt 10 - 8, hvilket gav os en super flot 2. plads i gruppen, og deltagelse næste dag i A-slutspillets kvartfinale mod Roskilde.
Med Caroline helt ude, med knæskade, og Naja kun for halvt blus pga. pencilinkur, rækte kræfterne ikke helt, og vi måtte trods FIF´s hepning gå fra banen med et ærgeligt nederlag på 4 - 6 !! -- øv, øv ... Vi dækkede op som en drøm, holdt Roskilde nede på deres laveste score, men i angrebet rakte kræfterne ikke helt, og da Roskilde var nogle store, stærke piger havde vi rigtig svært ved at komme igennem i angrebet.
Efter lige at have sundet sig lidt var alle da også enige om, at det var et super flot resultat vi havde præsteret. Vi var det eneste THH hold i A-slutspillet, og ender blandt de 8 bedste ud af ialt 22 hold, så det er SUPER SUPER FLOT :-)
Så var det tid til et dejligt bad, et godt måltid mad. På vej til bussen fandtes en kiosk, hvor der blev købt godt med slik og sodavand .. og så var det bare hjem og råhygge på skolen.
Inden vi tog bussen var vi dog lige i Bolhuset, som er en hal ved siden af madstedet, og se special-class håndbold. Hvilket er en turnering for voksne udviklingshæmmede. Det var en oplevelse, og meget imponerende at se, hvor godt og organiseret de trods deres handicap kunne spille.
Pigerne sad ligeså respektfuld og forsøgte at heppe på dem. De synes dog det var lidt svært, da deres THH-sange i denne sammenhæng ikke rigtig kunne bruges :-)
Om aftenen skulle FIF - pigernes nye veninder - spille semifinale, og det ville vores gerne se. Så vi drog igen afsted til Bolhuset. FIF vandt knebent med 1 mål over TMS Ringsted, hvilket de synes var ligeså meget vores pigers fortjeneste --- de heppede og sang så de var helt hæse,så da kampen var færdigspillet inviterede FIF pigerne ind til fælles sejrsdans -- det var stort :-) :-)
... på vej hjem i bybussen, som var fuldstændig proppet med håndboldbørn, kom der også godt gang i THH-sangene --- der blev dystet i højest sang "mod" nogle større tøser fra Holland, og der er jeg også helst sikker på vores vandt :-) ... Ja, at være på håndboldtur er ikke for de knækkede.
Efter kortspil, "række-tunge" spil og en masse boldspil og fjol med drengene var der udsolgt, og alle snorksov kl. 22.30 ....
Sidste dag stod på fælles pakning, morgenmad og så havde alle THH´er aftalt at tage i Arenaen og heppe på vores U16 drenge, som var kommet i B-finalen, inden det var tid til at sætte sig op i busserne med DK. Trods hæse stemmer blev der alligevel heppet igennem til glæde for de store drenge. Det hjalp dog ikke helt --- de spillede en flot kamp, men måtte se sig slået af Virum.
Igennem hele stævnet har pigerne opført sig eksemplarisk. Selv om det til tider har været hårdt for dem at gå så meget som vi har gjort, spillet en masse også til tider på uvante pladser, sovet meget mindre end de plejer og fået andet mad end hjemme -- så har der ikke været andet en smil, grin, sang, glæde og sammenhold, og når man så samtidig har en holdleder med som Casper der kan pifte lidt ekstra energi i pigerne med forskellige "tåbelige" lege, som Wolkswagen etc. ( :-) ) , når vejen bliver lang ... og har en ekstra holdleder i Janne der kommer med frugt og informationer, når Casper og mine hoveder var ved at være tomme --- så går alt jo som en leg. Tak til jer to :-)
... og tak til jer forældre der fik tid til at kigge forbi. Ved det er svært at komme ind fra "sidelinien" i et par timer, men håber I fik lidt med hjem.
Glæder mig til at se jer alle på onsdag til første træning i det nye år.
Jeg har vedhæftet et super holdbillede, som Torben fik taget derovre, jeg håber I vil have glæde af.
Mange kærlige nytårshilsner
Mette
|


