Du er her: Hjem
Håndboldskole 2012
Fredag, 03 Februar 2012 00:00

Team Helsinge Håndbold arrangerer for 5. år håndboldskole. Det sker i uge 32 (mandag den 6. august til fredag den 10. august). Alle håndboldglade børn i årgangene fra 2003 til 1998 kan deltage!!!

Håndboldskolen bliver afholdt i Helsinge hallerne og koster kr. 995,- pr. barn. Denne pris dækker god frokost (alle 5 dage) inkl. små mellemmåltider formiddag og eftermiddag.

Derudover får hver spiller en deltagerpakke, som indeholder en Puma t-shirt, en street håndbold (kan ikke benyttes til indendørs brug), en drikkedunk samt et diplom.
Det vil være muligt at tilkøbe en bold for 80 kr.

Emnet på årets håndboldskole er streethåndbold. Så der bliver rig mulighed for at prøve dette af på håndboldskolen

Tilmelding samt betaling foretages online på: http://www.dhf-skole.dk/tilmeldskole/

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte:

Uffe Hendriksen, tlf. 2947 0185, mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 
Opdatering af THH's website og klubmodul
Torsdag, 26 Januar 2012 20:55

Kommunikationsudvalget består af formand Allan Pletner, Kristina Haunstrup, Pernille Hansen og Helle Søgaard.

Udvalget har startet processen omkring, at få opdateret vores hjemmeside. Det betyder at du indimellem vil opleve, at sider er under opdatering eller er flyttet. Vi sigter på, at den nye struktur vil være klar i løbet af foråret.

Hilsen

Kommunikationsudvalget Smile

 
Ny strategi 2012-2015
Søndag, 08 Januar 2012 18:47

Til alle spillere, trænere, ledere og forældre.

Bestyrelsen vil gerne styrke den sportslige og organisatoriske udvikling i Team Helsinge Håndbold. Der er derfor udarbejdet en ny ledelsesmæssig og sportslig strategi, som bestyrelsen i dette nyhedsbrev, gerne vil præsentere for klubben.

Den nye ledelsesmæssig og sportslig strategi kan læses her,

Nyhedsbrevet er på 8 sider. Bestyrelsen håber alle vil give sig tid til at læse nyhedsbrevet, da indholdet er vigtigt og får indflydelse for alle i klubben.

Er der spørgsmål og kommentarer til ovenstående, så kan bestyrelsen kontaktes. (Mailadresser kan ses på hjemmesiden)

Godt nytår til alle

På vegne af bestyrelsen

Ib Worre - Formand - Mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 
NSU samarbejdet slutter
Onsdag, 04 Januar 2012 22:22

Nordsjælland Ungdom samarbejdet slutter med denne sæson

Da Nordsjælland Håndbold valgte at fokusere resourcerne på seniorer, etablerede Hillerød HK og THH et samarbejde under navnet Nordsjælland Ungdom (NSU) for at sikre et optimalt tilbud til U16 og U18. Dette samarbejde ophører med denne sæson. Bestyrelserne har udsendt følgende meddelelse:

Til: Alle aktive i og omkring Team Helsinge Håndbold og Hillerød Håndboldklub

NSU (Nordsjællands Ungdom) opstod, da Nordsjælland Håndbold for et par år siden valgte at trække U16 holdene og senere U18 holdene ud af Nordsjælland Håndbold. Team Helsinge Håndbold (THH) og Hillerød Håndboldklub (HHK) blev på det tidspunkt enige om et samarbejde omkring eliten på U16 og U18, som et klubfællesskab med Nordsjælland Håndbold som flagskibet. Breddeholdene skulle fortsætte i de 2 klubber.

Efter nu et par år hvor der, specielt det sidste, er brugt rigtigt mange ressourcer fra begge klubber på at få samarbejdet struktureret på den rigtige måde, har HHK arbejdet med ny strategi og fået ny organisation og det samme arbejdes der pt. på i THH. Derfor har vi måttet indse, at vi ikke har tilstrækkelige ressourcer til begge dele og i fællesskab blevet enige om, at vores ressourcer pt. skal lægges i hver vores klub. Team Helsinge Håndbold og Hillerød Håndbold har derfor d.d. aftalt, at NSU-samarbejdet ophører fra sæson 2012/13, dvs. fra den 2. april 2012.

THH og HHK vil, som også før NSU, samarbejde på alle de områder, det er hensigtsmæssigt. Vi vil som moderklubber til Nordsjælland Håndbold fortsætte vores møderækker og på den måde hele tiden være i tæt dialog. U16 og U18 holdene vil altså fra april 2012 blive drevet i de 2 klubber som hhv. THH og HHK hold.

Er der spørgsmål til ovennævnte kontakt da venligst THHs formand Ib Worre, tlf. 50 50 26 14, Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller HHKs formand Lone Reuther, tlf. 20 14 23 10, Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Kommentar fra bestyrelsen

Team Helsinge har en lang tradition for at udvikle spillerne under visionen: - fordi det også er sjovt - og derfor vil der løbet af kort tid fremlægges en plan for hvordan vil THH kunne tilbyde U16 og U18 spillere et tilbud til den næste sæson.

Det skal være attraktivt og der skal skabes nogle gode rammer så rigtig mange får lyst til at spille U16 og U18 håndbold i THH.

Bestyrelsen er klar over det er en stor udfordring, men vi vil tage udfordringen op og håber på stor opbakning fra hele klubben.

Godt Nytår til alle fra Bestyrelsen/HPD

 
Fuld speed på Team Helsinge
Mandag, 24 Oktober 2011 21:57

Mange aktiviteter i Team Helsinge

Første halvdel af turneringen før jul er i fuld gang - og der er kampe søndag efter søndag - og på hverdage - men også på andre sider er der speed på.

Fredag den 27. Oktober er der klubaften med oplæg fra Mats Mejdevig - som er verdensberømt i Norden for sine nye principper og metoder omkring fysisk træning.

Lørdag den 5. November er der Regelkursus for Gør-det-selv dommere. Instruktør fra Håndbold Region Øst

Lørdag den 12. November er der temadag omkring fysisk træning og oplæg til liga kampen mod Viborg senere på dagen.

Du tilmelder dig via vores medlemsregistreringsknap - og under event.

Vi håber at se rigtig mange / bestyrelsen

 
Sydhavs Cup 2011
Mandag, 26 September 2011 20:42

Fredag d. 16. sep. kørte 2 busser mod Nykøbing Falster med en masse forventningsfulde håndboldpiger og drenge. De skulle deltage i håndboldstævnet Sydhavs Cup som arrangeres af Nykøbing Falster Håndboldklub. THH var repræsenteret med 10 hold, super flot med så mange deltagere…

Det blev for THH en stor succes og vi spillede os i 6 finaler og vandt 4 af dem.

U10 pigerne havde 2 hold med og det lykkedes for A holdet at vinde guld efter forlænget spilletid.. Skønt at se de ”små piger” med medaljer om halsen og iført, for nogle, meget store sorte vinder- hættebluser. B holdet tabte desværre kampen om 3-4 pladsen.

U 10 drengene havde ligeledes to hold med og det blev til en flot sølvmedalje til B holdet. A holdet tabte desværre kampen om 3-4. pladsen.

U12 pigerne deltog med 2 hold og begge hold gjorde rent bord. De gik ubesejret gennem hele turneringen i hhv. A og B rækken og begge hold fik velfortjent lagt guldmedaljer om halsen.

U12 drengene havde et hold med og det lykkedes for dem at komme i finalen. Her skulle de møde Hvidovre, som de havde spillet uafgjort med i deres pulje. Men drengene fandt deres bedste spil frem og denne gang vandt de. Super glade drenge der dansede sejrsdans sammen med U12 pigernes A hold. Dejligt at se.

U14 pigerne havde et A og et B hold med. A holdet vandt bronze efter deres puljespil var spillet færdig. Der var kun 6 hold tilmeldt i A rækken, så der var ikke mulighed for at spille finalerunde. Det var lidt ærgerligt. B holdet var havnet i en svær pulje, men sluttede af med en sejr. Dermed sluttede de som nr. 6

U 14 drengene havde et hold med og de vandt nogle flotte sølvmedaljer. De fulgte godt med i finalen, men til sidst var der ikke flere kræfter tilbage. Rigtig godt gået drenge…

Dvs. det blev til 4 guld, 2 sølv og 1 bronze. Super godt gået af alle hold som kæmpede alt hvad de kunne.

Som formand og tilskuer vil jeg gerne udtrykke min glæde og stolthed, ikke bare over de meget fine resultater, men også den gode stemning, og sammenhold der er blandt spillerne, trænerene og holdlederne.

Det er også dejligt, at se de mange tilskuere/forældre som tager hele vejen til Nykøbing Falster, for at heppe på spillerne.

Tak for en dejlig weekend med rigtig flot og spændende håndbold og super opbakning fra forældre, trænere/holdledere og spiller

Ib Worre

Formand

 

Det er muligt at se et videoklip med de dygtige U12 piger her: http://www.youtube.com/user/sportboed

 
Generalforsamling
Onsdag, 24 August 2011 20:21
Kære alle i Team Helsinge Håndbold,

Det er blevet tid til den årlige generalforsamling, som afholdes mandag d. 26. september i Ramløse Hallen.

For dem som tilmelder sig er der mulighed for et gratis måltid mad, som serveres kl 18:00.

Dagsorden jævnførende vedtægterne. Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Du kan læse mere og tilmelde dig her

 

Med venlig hilsen

Team Helsinge - Bestyrelsen

 

NB. Du kan afmelde nyhedsbreve, ved at logge ind og sætte markering i feltet Ønsker ikke nyhedsbrev på din profil.